undervisning og metode

Undervisningen foregår på dansk og vi har tolke på de dage, hvor nye emner bliver præsenteret. I undervisningen tages der udgangspunkt i forskellige emner der i forskellige perioder forholder sig til kursistens fortid, nutid og fremtid. Vi arbejder ud fra en ressource- og helhedsorienteret tankegang, som på sigt vil skabe en større sammenhæng i kursistens selvoplevelse og måde at agere på i dagligdagen. I forbindelse med de forskellige temaer arbejder vi med, at kursisten får øje på fastlåste traumerelaterede mønstre som præger kursistens hverdag. Grunden til at vi systematisk arbejder med tiden i temaer fra nutid, fortid og fremtid er, at uklare livsprocesser og problemer fra fortiden påvirker vores nutid og determinerer fremtiden. Disse skygger, som de implicitte mentale modeller kaster over vores beslutninger, og de historier, vi fortæller om vores liv, kan gøres eksplicitte og bevidste ved fokuseret selvrefleksion. En sådan bevidst proces ændrer selvforståelsen og er allerede derved i gang med at ændre de mentale modeller. Når man giver sig tid til at reflektere, åbnes døren til bevidst opmærksomhed, og dette giver mulighed for forandring. 

Nutidsmoduletvi tager udgangspunkt i de ting, som fylder i kursistens hverdag, hvorved der bliver sat små forandringsprocesser i gang. Det kan være temaer som søvnbesvær, smerter i kroppen, børneopdragelse, manglende lyst til at se andre mennesker og netværk generelt etc. 

Fortidsmodulet vi arbejder overordnet med at kende og forstå forskellige følelser, reminiscensarbejde samt psykoedukation. 

Fremtidsmodulet der arbejdes med at kursisten får et skærpet fokus i forhold til, hvad kursisten skal tage med sig ind i fremtiden. Der arbejdes med temaer som drømme, håb og ønsker, hvilke værdier er vigtige for den enkelte, hvilke ressourcer er til stede samt hvad der giver den enkelte mening med de ting de foretager sig og livet generelt. Undervisningen er en blanding af oplæg fra underviseren, individuel arbejde, gruppearbejde og fælles debat på holdet.

Der bliver hørt gearskiftemusik 1-2 gange om dagen, for at træne balancen mellem den sympatiske og den parasympatiske gren af det autonome nervesystem. Det giver en bedre evne til ro og koncentration.

Vi arbejder med kropsbevidsthedsøvelser/motion en halv time dagligt. Formålet med dette er at opdage og erkende kroppens ressourcer, grænser og signaler samt at få præsenteret og på sigt implementeret handlemuligheder og strategier i forhold til selv at kunne afhjælpe kroppens traumereaktioner og traumemønstre.  

Evaluering – vi afslutter dagen med evaluering. Evaluering er med til at skabe klarhed over tid og træning i at sætte værdi på dagens, ugens og månedernes aktiviteter samt give borgeren en mulighed for at følge egen progression og reflektere i forhold til at kunne værdisætte forløbet. Evalueringsmaterialet støtter borgeren i at mærke sig selv og hvordan pgl. har haft det i løbet af dagen. Derudover kan borgeren i slutning af ugen synliggøre overfor sig selv, om der er sket forandringer/progression hen over ugen. Vi har udarbejdet vores evalueringsmateriale med inspiration fra Scott Millers evalueringsformer der ligeledes overordnet forholder sig til krop, tanker, relationer og følelser. 

Vi laver mad torsdag hvor der er fællesspisning, hvilket har til formål, at styrke de sociale og personlige kompetencer

Fredag har vi kvinde- og mandeklub. Her er kønnene delt, så der bedre kan tales frit omkring mere følsomme emner på hvert hold. 

 

ERFARING og METODEVALG

Gennemgående i vores måde at rehabilitere på, er at træne borgerens evne til at navigere i eget liv og på den baggrund fordybe selvansvarligheden. På grund af den strukturerede dagligdag, metoder og praksis i undervsiningen, støttes, motiveres og trænes borgeren i, at nå til en større afklaring.

Forfatter og lægen Aron Antonovsky har beskrevet grundelementerne i, hvad der skal til for at opnå afklaring og derigennem opleve sammenhæng i livet. Dette skabes gennem en integreret proces og samspil mellem:

1. Begribelighed - det at kunne se og forstå.
2. Meningsfuldhed - det at kunne skabe forbindelse til det meningsbærende.                             3. Håndterbarhed - selve det at formå en omsættelighed i hverdagslivet.  

For at et individ kan opretholde en bæredygtig balance i livsforløbet eller forandringsprocessen, er det hjælpsomt, at disse tre aspekter indgår i et organisk og integreret samspil i afklaringsforløbet.

Tilbuddet på SYNerGAIA er bygget op omkring en fast struktur hvori gearskifte, kropsarbejde og evaluering indgår som gennemgående redskaber.

 

Råd og vejledning

Formål:
At gøre kursisten i stand til selv at kunne klare de ting som kommer, uden at blive stresset eller miste opmærksomheden på de andre ting hverdagen bringer.

Delmål:
At gøre kursisten klar til at kunne modtage undervisning og træning, og/eller øve sig i behovsudsættelse.

Hvad gør vi:
I vores daglige tilbud giver vi råd og vejledning hver dag mellem 9.00 – 10.00. Her har kursisten mulighed for at komme med breve fra det offentlige (sagsbeh., sygehus, læge, statsamt, boligsikring, stat, mm.), boligforeninger eller børnenes skole.
Vi hjælper også med tidsbestillinger evt. ved læge, politi, mm.
Mange gange øver vi f.eks. en telefonsamtale inden den skal foretages, så kursisten selv bliver i stand til at tage samtalen, og så står vi ved siden af og er klar til at hjælpe og støtte kursisten, hvis noget bliver svært.
Hvis kursisten kommer kl. 10.00 med noget som fylder, tager vi en kort snak om det, for så at gøre opmærksom på at vedkommende må komme næste dag for at få hjælp til det.

 


Bekymringsarbejde

Formål:
At kursisten får en indsigt i, hvad vedkommende kan gøre, når en bekymring kommer til at blive styrende for ens valg og derved sætter nogle begrænsninger i hverdagen.

Delmål:
At få øje på, at man kan vælge ens egen tilstand og derved kan træne balancen i det autonome nervesystem.

Hvad gør vi:
Når vi arbejder med bekymring, som tit sker spontant i undervisningen, bruger vi en række spørgsmål som er let genkendelige for kursisten, så denne selv kan lave øvelsen, når det opdages, at der er bekymring om et eller andet.
Vi beder som det første kursisten om at gøre bekymringen så konkret som mulig. Derefter snakker vi om det og hvor stor en procentdel der er realistisk for at bekymringen ville blive virkelighed, og her er det vigtigt at få kursisten til at lægge egen bekymring til side og se på situationen hvor den emotionelle tilstand og den faktiske virkelighed skilles ad.
Derefter italesætter kursisten dette, samtidig med at kursisten bliver opmærksom på vedkommendes egen bekymring og hvad der sker med den i forhold til den nye viden vedkommende har erhvervet sig.

 


Tryghed og tillid

Formål:
At kursisten genfinder en psykisk styrke og igen får opbygget en tillid til verden og sig selv.

Delmål:
At kursisten bliver i stand til at kunne opbygge en mere grundlæggende tillid til andre mennesker og få tryghed til at turde tro på at noget kan lykkes.

Hvad gør vi:
Vi er som fagpersoner opmærksomme på at gøre det vi siger, og sige det vi gør. Vi anerkender de problemstillinger kursisten kommer med og er opmærksomme på at være empatiske i kontakten og være i stand til at rumme og italesætte de følelsestilstande kursisten kan/er kommet i.
At bruge og italesætte de ressourcer kursisten viser sig at have i forløbet, til at afklare og træne færdigheder.
At vise omsorg for kursisten uden at fratage kursistens eget ansvar.

 


Struktur

Formål:
Hjælpe til at bringe ro i kaos. Hjælpe og støtte kursisten via genkendelighed at få ro i det autonome nervesystem og derved opdage hvordan en indbygget struktur kan bringe lidt mere ro ind i hverdagen

Delmål:
Skærpe evnen til koncentration, indlæring og hukommelse.

Hvad gør vi:
Vi har et skema som er udarbejdet således at der forgår flere af de samme ting hver uge.

Derudover underviser vi i, hvorfor det er vigtigt med en fast struktur i forhold til traumer, og hvordan det at have en fast struktur balancerer det autonome nervesystem. Ligesom en fast struktur giver et indlæringsmæssigt overskud til at rumme uventede oplevelser, ny læring, mm.

Derudover underviser vi i, hvorfor det er vigtigt med en fast struktur i forhold til traumer, og hvordan det at have en fast struktur balancerer det autonome nervesystem. Ligesom en fast struktur giver et indlæringsmæssigt overskud til at rumme uventede oplevelser, ny læring, mm.

 

Opmærksomhed på glæde og latter

Formål:
At slippe kontrol eller med viljen at skifte stemning.

Delmål:
At opdage og italesætte de gange, hvor glæden og latteren fylder, og mærke hvad det gør.

Hvad gør vi:
Som fagpersoner er vi opmærksomme på at løfte stemningen via glæde og latter.
Vi sørger for at bringe noget sjovt ind i undervisningen, det kan f.eks. være at man som underviser får kursisterne til at lave noget kropsligt som får smilet eller latteren frem, eller man vender noget af det der bliver sagt eller udspiller sig i gruppen, til noget man kan grine af. Vi kan også bede kursisten finde en situation, hvor de var glade og få dem til at visualisere den og dele den i gruppen. Italesætte dette og mærke hvad det gør ved en situation som er sorgfuld eller besværlig.

 


Gruppen

Formål:
At kursisten igen oplever at være en del af et fællesskab, hvilket bryder isolation.

Delmål:
At opbygge tillid til andre mennesker. At normalisere og generalisere traumemønstre og opleve at andre mennesker kan være i lignende situationer, hvilket også giver en tryghed til at dele sin historie og dermed bryde isolation.

Hvad gør vi:
Vi skaber et rum med traditioner, fast struktur og fysiske rammer, hvor der lægges vægt på accept og respekt af forskelligheder.
F.eks. har vi en tradition for hvordan vi modtager nye kursister – med en præsentationsrunde og at nogle af de gamle kursister f.eks. fortæller om hvorfor vi gør de forskellige ting som vi gør på SYNerGAIA.
I temaundervisningen arbejder vi blandt andet med eksistentielle problemstillinger og temaer som alle i en gruppe kan forholde sig til.
Vi italesætter hvad der foregår i gruppen f.eks. hvis en bliver ked af det, hvordan det påvirker resten af gruppen eller hvis tre snakker arabisk og en ikke, hvordan det påvirker når man ikke forstår hvad der foregår.
Vi støtter og hjælper til konfliktløsning, hvis dette opstår.

 


Evaluering

Formål:
Træne kursisterne til at koble følelser og hukommelse sammen i tid, sted og rum, hvorved der etableres en balance mellem amygdala og hippocampus. Træne feedback-strukturen, altså træne kursisten i at have tillid til de signaler kroppen giver.

Delmål:
Vi arbejder kontinuerligt med at huske og reflektere, placere og værdisætte aktiviteter på baggrund af det oplevede. At træne kursisten i at kunne opdage forskellige følelsesmæssige tilstande og relatere dem til en bestemt begivenhed, så kursisten dels oplever nuancer i tilstanden og dels oplever at kunne betragte følelsen neutralt udefra.

Hvad gør vi:
Vi træner kursisterne dagligt i at forholde sig til dagen på SYNerGAIA i forhold til kroppen, kontakten, gruppen og hvordan dagens tema/undervisning har været for dem. Derudover træner vi løbende kursisterne i at relatere følelser til bestemte begivenheder.
Dagligt eller ugentligt at spørge ind til den bedste oplevelse og dårligste oplevelse på SYNerGAIA.

 


Mindst mulig forandring (MMF)

Formål:
At bryde uhensigtsmæssige vaner og på den måde hjælpe kursisten ud af traumerelaterede mønstre. Støtte og hjælpe til at tage eget ansvar og give mulighed for at danne nye og mere sunde vaner.

Delmål:
At træne den viljestyrede opmærksomhed som handler om at se (neutral konstatering), sanse (krystallisere – aktiv organiserende – mindst mulig forandring) og selvorganisere (implementere det nye).
Igennem gentagelse og viljestyret opmærksomhed brydes vanen og der skabes nye måder at gøre tingene på.

Hvad gør vi:
Vi arbejder med at få implicitte mønstre gjort eksplicitte. At generere og fokusere på et emne eller en situation og vælge en ting som gøres eksplicit. Herefter hjælper og støtter vi kursisten i at finde den mindst mulige forandring som kursisten skal gøre til næste gang vi skal arbejde med det (forandringcirkel).
Hvis kursisten ikke har kunnet gennemføre den mindst mulige forandring, kigger vi sammen på det igen og via refleksion finder ud af grunden til, det ikke har kunnet lykkes, for derefter igen at beskrive mindst mulig forandring som kursisten så skal gøre.

 


Krop

Formål:
Målet for arbejdet med kroppen er at give kursisterne en større kropsbevidsthed og opbygge og styrke kropssansning.

Delmål:
At kursisten igen bliver tryg ved egen krop, bliver bedre til at rumme følelser og mærke egne behov, samt at kursisterne bliver motiverede til at ville gøre noget mere for kroppen – som træning.

Hvad gør vi:
Udover hele tiden i forbindelse med undervisningen at spejle kursisten kropsligt og følelsesmæssigt i kroppen, laver vi kropsbevidsthedsøvelser/motion 30 min hver dag. Vi arbejder systematisk med jordforbindelse, centrering, afgrænsning samt flugt og afspænding.
Derudover laver vi nogle udstrækningsøvelser til styrkelse af musklerne ved blidt at lade kursisten bruge sin krop i f.eks. ryg- og maveøvelser.

 


Individuelle samtaler

Formål:
At skabe rum for at kursisten kan fortælle om evt. problemstillinger som kursisten er tryg ved at tale om i gruppen.

Delmål:
At blive tryg nok til at kunne åbne sig over for et andet menneske.

Hvad gør vi:
Vi lytter og spejler det som vi som ansat ser, hører og oplever og hjælper kursisten med at få øje på, hvad der sker ”lige nu” og hvad det er der hjælper.
Ellers handler det meget om ”bare” at være, lytte og være empatisk i kontakt.

 


Motivation

Formål:
At skabe tryghed til forandring og tage ansvar for eget liv.

Delmål:
Skabe trygge rammer (kontakten, indretningen, stemning som f.eks. stille musik, stearinlys, kaffe og te på kanden og tid nok.)

Hvad gør vi:
Vi ringer til kursisten, hvis denne ikke kommer.
Vi giver anerkendelse i forhold til ressourcer og beslutninger (Anerkendende pædagogisk- psykologisk tilgange).
Vi er opmærksomme på at have en empatisk tilgang til kursisten.

 


Omsorg/egen omsorg

Formål:
Træning af ansvar i forhold til sig selv og hvordan man kan regulere stresstilstande i hverdagen.

Delmål:
At opdage at gøre noget for sig selv, gøre en forskel og bryde med tilstandene i øjeblikket. (Italesættelse af dette, skaber en opmærksomhed).

Hvad gør vi:
I forhold til omsorg har vi tilbud om massage, forbereder fodbad/varmepude og spørger ind til hvordan kursisten har haft det og har det. Vi ”putter” når de er trætte. (Sørger for tæppe, at de ligger godt, beroligende berøring).
I forhold til egen omsorg træner vi dem i ovenstående, altså f.eks. selv at tage sig et fodbad samt have dialog omkring, hvordan de kan få implementeret det i hjemmet. Vi øver pauser og afspænding så det ligeledes kan blive en implementeret del af hverdagen og giver dem papir på øvelser til hvordan man f.eks. via punktmassage kan mildne eller helt fjerne en hovedpine.

 


Mindfulness

Formål:
At kursisten får emplementeret strategier til at kunne håndtere stressede og højarousal-tilstande i hverdagen.

Delmål:
Træne det at mærke sig selv, ens fysiske grænse, træne fokus og vilje til at holde fokus. Træne det autonome nervesystem – sympaticus og parasympaticus.

Hvad gør vi:
En til to gange om dagen hører vi noget stille musik, hvor vi træner fokus på enten musikken eller åndedrættet. Nogle kursister kan også have brug for at have opmærksomheden et sted i kroppen. Vi træner en opmærksomhed på hvad der foregår i kroppen uden at gøre noget ved det. Vi træner at lade tankerne komme uden at gå med dem. Vi træner, at hver gang man mister fokus ved at man kommer til at gå med tanker, at komme tilbage igen.
Vi laver øvelser som skaber en indre opmærksomhed i forskellige situationer f.eks. at sætte sig med lukkede øjne. Mærke først fodfladerne mod underlaget, derefter mærke håndfladerne og siden mærke toppen af hovedet. Dette gør man nogle gange så man bliver bedre til at mærke de tre områder samtidig. Senere får man fokus på hjertet og registrerer kroppen som et rum. Man åbner øjnene og registrerer verden udenom. Lukker igen øjnene og afslutter øvelsen.

 


Ansvar/medansvar

Formål:
At skabe tillid til forandring.

Delmål:

Hvad gør vi:
Undervisning i at gøre det bedste man kan i den situation man er i.
At vi som fagpersoner giver anerkendelse og spejler de følelser som kursisten har i forhold til de valg kursisten har truffet og støtter kursisten til at kunne handle anderledes hvis det er bedre for kursisten.
Vi identitetsopbygger ved at genopbygge ressourcer (se/opdage ressourcer) fra fortiden og nutiden.
Vi laver psykoedukation på temaet offer - bøddel - hjælper og afklarer med kursisten hvornår vedkommende er i de forskellige roller, samt støtter kursisten i at finde vej til ikke at nå til en fastlåsning i rollen.

 


Undervisning i nutid, fortid og fremtid

Formål:
Igennem undervisning i relevante emner med fokus på nutid, fortid og fremtid at øge den enkeltes evne til fokusering af eget liv, at skabe sammenhæng og mening i nutiden – at give den enkelte en følelse af retning og mening i tilværelsen. 

Delmål:
At gøre kursisten opmærksom på at adskille fortid og fremtid fra nutid.

Hvad gør vi:
Vi arbejder systematisk med tiden i temaer delt op i nutid, fortid og fremtid. Grunden til dette er, at uklare livsprocesser og problemer fra fortiden påvirker vores nutid og determinerer fremtiden. Implicitte mentale modeller, der er som skygger kaster sig over vores beslutninger og de historier vi fortæller om vores liv, kan gøres eksplicitte og bevidste ved fokuseret selvrefleksion. En sådan bevidst proces ændrer selvforståelsen og er allerede derved i gang med at ændre de mentale modeller. Når man giver sig tid til at reflektere, åbnes døren til bevidst opmærksomhed, og dette giver mulighed for forandring.
I nutidsmodulet arbejder vi med at SE realiteterne; krop/helbred, hjem/familie, socialitet/netværk, arbejde/økonomi.
I fortidsmodulet arbejder vi med at FØLE/HUSKE livshistorier; traume – fastlåst flow og biografi/reminiscens – ressourcer
I fremtidsmodulet arbejder vi med at kontakte ØNSKER/INTENTION – Ressourcer, værdier, drømme håb og ønsker, vilje samt meningen med livet – NU
Overordnet set arbejder vi med at italesættelse, at sætte ord på, samt kreativt via billeder, postkort, plancher, mm.